copyright Peter Dahlerup 004521602991

Kronprinsparret i Kancellihuset

Kronprinsparret i Kancellihuset igen for et længere ophold i sommeren 2020 meddeler Kongehuset – og det glæder os her i Fredensborg.

Her er først en historie fra Kronprins Frederiks 40 års fødselsdag

Her i Fredensborg passer vi på hinanden og dermed også på Kronprinsparret. De får lov at gå i fred uden nysgerrige fotografers objektiver rettet mod dem. Da Kronprins Frederik fyldte 40 år var der en privat fest i haven bag Kancellihuset, hvor kronprinsen havde lavet en agilitybane så alle vennerne kunne tage deres hunde med til gardenparty. Det var lige lidt for spændende for ugebladet Her & Nu som sendte en fotograf op og lure gennem hegnet med sit kamera. Det faldt ikke i god jord og Kongehuset blacklistede ugebladet gennem længere tid.

Fotograf Peter Dahlerup var senere på sommeren en tur i Fredensborg Slotshave uden kamera men for at lave lidt research til en kommende bryllupsfotografering. Ud for kancellihusets have sad en voksen mand i kortærmet ternet skjorte med et lille lommekamera …

“Hmmm …” rømmede fotograf Peter Dahlerup sig og så på manden. Han vendte sig om og viste sit politiskilt med ordene: “Du skal ikke blande dig.” Han var kriminalbetjent på efterforskning.

“Vi har jo Nabohjælp her i Fredensborg”, svarede fotograf Peter Dahlerup kækt, og de to herrer skiltes med et smil.

Kronprinsparret i Kancellihuset ved Fredensborg Slot betød et næsten helt almindeligt liv i Fredensborg. Prins Christian startede i almindelig børnehave Dronning Louises Asyl med overvågning af vagter fra PET. Pressen fik lov den første dag at tage billeder og så var der den aftale med Kongehuset, at så skulle den lille familie have lov at være sig selv – og den aftale blev holdt til punkt og prikke.

På den gamle hjemmeside ligger disse fine royale billeder:  mange royale billeder klik på linket og scrol selv igennem …

Legehuset var en dåbsgave til Kronprinsparret

Den 8. januar 2011 føder Kronprinsesse Mary tvillinger på Rigshospitalet i København og fotograf Peter Dahlerup var med både i forhallen den 14. januar og senere på Amalienborg, da de efter dåben bliver båret hjem af Kronprinsparret. Fredensborg Kommune giver et legehus til Kronprinsparret i Kancellihuset, som nu er flyttet fast ind på Amalienborg Slot. Prins Vincent og Prinsesse Josephine har sammen med deres ældre søskende prinsesse Isabella og Prins Christian et dejligt fristed i haven bag Kancellihuset.

Den 12. april 2011 ruller vognmand Kresten Simonsens store lastbil ind med et super flot legehus på ladet. Regnen kan ikke tage glæden fra borgmester Thomas Lykke Pedersen som på vegne af Fredensborg Kommune udtaler sig til fotograf Peter Dahlerup, som laver en kort video med håndholdt kamera til Uge-Nyt Fredensborg. Hør også snedkermester Aage Andersen som har lavet legehuset. Snedkermester Aage Andersen har netop færdiggjort to havebænke til Dronning Margrethes 80 års fødselsdag så der nu i alt er produceret 6 ens havebænke.

Du kan se den lille video med legehusets ankomst her: Legehus til Kronprinsparret i Kancellihuset

Fotograf Peter Dahlerup har altid været en vellidt person på Fredensborg Slot. Da Prins Henrik havde lavet skulpturen “Kysset” var pressen inviteret til afsløringen, men selve skulpturen stod under et hvidt klæde og blev først afsløret for de indbudte gæster efter at pressen var sendt hjem. Peter ringede til vagthavende slotsbetjent og spurgte om han kunne få lov at fotografere skulpturen. “Hvis det er Billed-Bladet eller Peter Dahlerup der spørger, så er det OK”, svarede Prins Henrik.

Kronprinsparret arm i arm på vej til Orangeriet i anledning af Kronprins Frederiks 40 års fødselsdag
Kronprinsparret arm i arm på vej til Orangeriet i anledning af Kronprins Frederiks 40 års fødselsdag
Skulpturen "Kyset" lavet af Prins Henrik som gav lov til at fotograf Peter Dahlerup fik særlig tilladelse til at fotografere den til Uge-Nyt
Skulpturen “Kyset” lavet af Prins Henrik som gav lov til at fotograf Peter Dahlerup fik særlig tilladelse til at fotografere den til Uge-Nyt
Med fransk accent hilser Prins Henrik på fotograf Peter Dahlerup Fredensborg med et "Godda´ Peter" da han med franske slægtninge tager en hestevognstur ud fra Fredensborg Slot
Med fransk accent hilser Prins Henrik på fotograf Peter Dahlerup Fredensborg med et “Godda´ Peter” da han med franske slægtninge tager en hestevognstur ud fra Fredensborg Slot
Kancellihuset som tidligere var bolig for Dronning Ingrid ligger sydøst for selve Fredensborg Slot forbundet med port og staldbygning til Fredensborg Slotskirke - luftfoto Peter Dahlerup
Kancellihuset som tidligere var bolig for Dronning Ingrid ligger sydøst for selve Fredensborg Slot forbundet med port og staldbygning til Fredensborg Slotskirke – luftfoto Peter Dahlerup

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.