COPYRIGHT Peter Dahlerup Fotografi - call 0045 21602991

Backstage

Historien bag nogle billeder

Idéen er at jeg som kreativ fotograf vil prøve at bringe nogle billeder på min blog med den tilhørende historie bag billedet. Men blog indlæg vil ligesom nyhedsstrømmen andre steder rykke ned, hver gang der kommer et nyt øverst.

Her på denne side er idéen så at bringe billeder med den tilhørende historie, og så kan man selv læse de ting, som man har lyst til.

Ofte har en beskuer kun få sekunder til at blive fanget af et billede i et magasin, som fotografen sammen med måske AD´er og stylist og andet godtfolk har brugt dage til at frembringe.

Andre gange falder appelsinen lige ned i turbanen og man får et succesfyldt billede i kassen på rekordtid.

Fotografer har en kreativ hjerne og evnen til at se billeder og situationer som endnu ikke er opstået.

Jeg håber I vil se billeder og læse med og finder det inspirerende at få lidt indblik i fotografens liv.

Skills

  • CSS
  • Photoshop
  • Illustrator
  • HTML
  • PHP
1

Glas i lange baner i miljø

Oluf Brønnum & Co. A/S i Herlev havde været kunde siden 1991 da reklamechef Kai Brønnum kaldte fotograf Peter Dahlerup til møde om det nye katalog. Peter Dahlerup Fotografi havde siden starten i 1991 lavet billeder til cirka 8 tilbuds- og nyhedsblade hvert år og hvert andet år det store imponerende katalog.

Til mødet deltog en AD´er fra Rungsted som havde designet det nye katalog. Hjemme i villaen havde han fotograferet et glas med hvidvin, hvor man kunne se både sprossevinduer og lyse møbler gengivet og spejlet op i glasset. Sådan her skal det være. Og så måtte fotograf Peter Dahlerup finde en løsning.

Det lykkedes at lave et setup i studiet i Fredensborg, hvor Peter Dahlerup med bag projektion og dias kunne få baggrunde med interiør fra forskellige locations og restauranter til at spejle sig ind i glassene. Der ankom 70 kasser med glas - et layout hvor hvert billede var defineret med hvilke glas der skulle stå sammen og om baggrunden skulle være lys eller mørk. Der var meget logistik og studiet duftede lifligt af vin, øl og sprut i flere dage mens optagelserne stod på.

Fotograferingen af alle glassene lykkedes med stor succes, så alle billederne blev forskellige selv om de alle var taget i Peter Dahlerups studie i Fredensborg.

Skills

  • Nikon
  • Bagprojektion
  • Photoshop
1
bryllupsfotograf og portrætfotograf med studie i Fredensborg fotograf i København og på hele Sjælland

Produktbillede konstrueret

Et produktbillede skal præsentere produktet bedst muligt med gengivelse af form og farve og så er opgaven så enten at lave billedet uden baggrund - det man kalder fritlagt - eller at lave billedet i et miljø.
Her er en kombination hvor kunden Oluf Brønnum & Co. A/S i Herlev som Peter Dahlerup havde lavet katalog billeder for siden 1991 og i alle årene siden har serviceret med både simple packshots til firmaets online webshop og mere delikate reklamefotos taget i miljø eller i studiet i Fredensborg.
Bestikket var nemlig fotograferet enkeltvis i studiet og for længst leveret tilbage til kundens udstilling og var netop udlånt til en restauration, så nu var gode råd dyre da Oluf Brønnums reklamechef Kai Jensen ønskede et billede af bestikket samlet og med en træstub som baggrund.
De gode råd kom men var slet ikke dyre da fotograf Peter Dahlerup med sine kreative evner arrangerede bestikket i den vifte og rækkefølge som man havde brugt til de tidligere kataloger hos Oluf Brønnum og derefter satte en træstub ind som baggrund med de rigtige skygger fra bestikket vel at mærke.

Skills

  • Nikon
  • Photoshop
1

Bryllupsfotografen skaber billedet

Bryllupsfotografen iscenesætter det naturlige billede

Bryllupsfotografen har en erfaring i at se billederne før de rent faktisk opstår og derfor er klar på rette sted. Mange billeder skydes også rent spontant fordi tingene tager en uventet drejning og her er den erfarne fotograf, der kender sit udstyr og forstår retning af lyset en stor fordel.
Bryllupsfotografen Peter Dahlerup der har studie i Fredensborg og arbejder overalt i Nordsjælland og i København laver ofte et iscenesat bryllupsbillede, som virker helt naturlig når man ser det. Det er Peters erfaring som reklamefotograf der her kommer ham til gode.
Her er et tyrkisk brudepar i stærk forårssol og blæst i april til fotografering på Kronborg Slot i Helsingør. Bryllupsfotografen Peter Dahlerup får de tyrkiske hjælpere som er med på photo shoot til at holde turisterne tilbage bag porten og bag fotografen, som sidder på hug på vindebroen. Bag bryllupsfotografen står en hel bus kinesere og ser interesseret til hvad der foregår. Den sidste hjælper skal gå med en refleksskærm ved siden af brudeparret for at spejle lys op i ansigtet på gommen.
Og "Action" … brudeparret går mod kameraet og bryllupsfotografen som hele tiden råber kommandoer til dem om at se på hinanden og smile … og "TAAAAK" - optagelsen er i kassen. Bryllupsfotografen vender sig mod kineserne og siger Thank-you …. og til dig vil jeg sige: "Tak fordi du kigger med - se flere bryllupsbilleder her "Bryllupsbilleder"

Skills

  • Nikon
  • Photoshop
1